Måske skulle Bilbo bare være blevet hjemme

I Tolkiens ”Hobitten” har hobitten Bilbo Sækker det som bekendt, trygt og godt i sit hyggelige hus og trygge omgivelser, indtil troldmanden Gandalf en dag banker på døren, og lokker ham med på et farefuldt eventyr ud i det ukendte..

Som ny studerende på MIL på modulet IKT-baserede læreprocesser har jeg løbende associeret til Bilbos situation, ikke at jeg kan påstå at jeg har det trygt i min professionelle hverdag, hvor det senmoderne arbejdslivs betingelser stort set aldrig tilbyder en grundlæggende tryghedsfølelse, men dog alligevel har jeg i en lang periode færdes i det samme hus, undervist i det samme fag og pensum, haft de samme kolleger osv.

For mit vedkommende har det farefulde eventyr bestået i at skulle forholde mig til en ny faglig terminologi, at skulle løse studieopgaver i uvant form og forum, og ikke mindst at skulle indgå i gruppearbejde via Google Hangout.

Når voksne lærer, lærer de kun det de ønsker at lære skriver Knud Illeris et sted, I forhold til min læreproces i denne sammenhæng, har jeg måske ubevidst forsøgt at opretholde ligevægt ved at fokusere mere på læreprocessuelle problematikker end på de specifikt IKT-relaterede. Henvisende til Piaget, skriver Hermansen at  assimilative aktiviteter tenderer”….mod at indpasse det nye eller udfordrende til det individet i forvejen kan” (Hermansen ”Læringens univers” s. 41) , 1996) hvis jeg ikke havde indgået i studiegruppe-arbejdet, var det nok stoppet her, og ligesom hvis Bilbo var blevet hjemme, havde alt været trygt og godt.  Men netop dette samarbejde har til en vis grad ført mig ud i akkomodationsprocesser, hvor skemaer er blevet omstrukturerede eller nydannede. Psykologen Mogens Hansen fremhæver i forhold til voksenlæring og zonen for nærmeste udvikling, at der i arbejdsgrupper og studiegrupper findes en særlig dynamik for skabende virksomhed. ”..Grupper der sammensættes af personer med ligeværdig kompetence men med forskellige specialer eller specialviden, ser ud til at genere ny viden i langt højere grad end grupper der sammensættes af personer med ligeværdig kompetence men med samme specialviden”  (Hansen, ”At lære sammen med andre” s. 76 in: ”Voksnes læringsrum” 2005). I forhold til den studiegruppe jeg har indgået i, har dette netop været tilfældet; at vi har været en gruppe hvor to af gruppens medlemmer arbejder i folkeskolen og besidder en høj grad af specialviden om skoleelever og digitale medier, og to resterende arbejder med voksne og videreuddannelse med specialviden om læring og didaktik, og i mit tilfælde ikke særligt veludviklet viden og erfaring i forhold til digitale redskaber. Disse forskellige typer af specialviden, har i mine øjne ført os i retning af generering af ny viden og nye eventyr mht. til at tænke innovativt om IKT-baserede læreprocesser i forhold til vores respektive målgrupper.